top of page

Værksted

​

Vi har værksted i vores butik og alle medarbejdere er cykelkyndige og kan som regel lave alle reparationer. Vi er specialister i reparation af klassiske hverdagscykler, moderne som ældre modeller. Du kan også få lavet din ladcykel hos. Vi kan modtage ladcykler af de fleste mærker. Reparationer kan vi kan som regel lave fra dag til dag - der kan dog i perioder opstå kø til reparationer og ved ladcykler modtager vi gerne en tidsbestilling inden.

 

RESTORATION AF CYKLER

​

Vi sætter gerne din gamle cykel i stand. Vi har de sidste mange år totalrenoveret alt fra antikke svenske militærcykler til klassiske italienske racercykler. Vi har både mulighed for omlakering, istandsættelse samt udskiftning af defekte reservedele. Vi kan også vejlede og udføre en ombygning af din gamle cykel, hvis du ønsker at skifte kørestilling, fjerne / tillægge gear eller hvilke som helst andre ønsker du måtte have til din cykel. Vores samlede mekaniker stab ligger inde med en god viden om gamle cykler, og vi er ikke afvisende over for hverken Fauber kranke, kilebolte eller alternative løsninger... Ønsker du at få lakeret og malet dit stel sender vi det gerne til sandblæsning og omlakering hos vores lakør.

​

HÅNDBYGGEDE CYKLER

​

Vi har gennem tiden lavet mange forskellige håndbyggede cykler og er friske på at “skræddersy” cykler der passer til vores kunders individuelle behov. Vi har enkelte stel på lager, men bygger også gerne en cykel op omkring dit eget medbragte stel. Med en personlig tilpasset cykel kan det sagtens være at du skal vente længere, samt ofre en smule ekstra økonomisk; Til gengæld vil du få et unikt køretøj, bygget specielt til dine behov og efter dine anvisninger. Vi har for eksempel lavet håndbyggede racercykler, touring cykler specielt designet til langfart, et par enkelte mountainbikes til skovbrug samt meget andet godt. Priserne for håndbyggede cykler starter omkring de 7000 kr. Kom gerne et smut forbivores butik på Vesterbrogade og hør nærmere.

butik.jpg
faelskab.jpg
bottom of page